FORESTILLINGENS CIRKUSSIDE
Akrobatikken og luftkunsten i Devdan
Devdan er først og fremmest dans, men dens luftakrobatik i silke, gulvakrobatik og sceneffekter låner fra cirkusverdenen – her er, hvad den side af showet indebærer.
Se Devdan Show-datoer på GetYourGuide ↗Ikke bare et danse show
Det er let at beskrive Devdan som "traditionel dans", men det sælger forestillingen gevaldigt under prisen. Vævet ind i de fem regionale akter er en produktion, der reelt grænser op til cirkus: aerialperformere, gulvakrobatik, saltomortaler og sceneffekter ligger side om side med koreografien – tættere i ånden på et globalt arena-spektakel, den slags hybride shows man finder i resortteatre fra Las Vegas til Macau, end på en rent folkloristisk opvisning. Hvis du forestiller dig en stille, siddende kulturforestilling, er akrobatikken den del, der mest sandsynligt vil overraske dig – og den er en stor del af grunden til, at showet nærmere er en fuld teatralsk produktion end en scenisk opførelse af regionale danse.
Luftakrobatik over hovedet
Aerial silk — hvor performere klatrer, vikler sig og falder gennem lange stofbånd ophængt i teatrets rigninger — er mest fremtrædende i Devdans Sumatra-akt, opført side om side med den jordnære Saman-dans. Aerial silk er en krævende disciplin, bygget på års træning i styrke og smidighed snarere end en færdighed, man lærer hurtigt, og det er et af de klareste tegn på, at Devdan trækker på international cirkuskunst frem for at holde sig inden for én national dansetradition. At se det lande i samme akt som en siddende, århundredgammel håndklapsdans er en rammende opsummering af hele showets tilgang: gammelt og nyt, side om side, frem for adskilt.
Gulvakrobatik og volt
Ved siden af luftakrobatikken er gulvbaserede akrobatiske numre – saltomortaler, gruppeløft og balanceøvelser – vævet ind i flere af showets akter frem for at være isoleret i en enkelt cirkussekvens. Resultatet er en produktion, der sjældent står stille: selv scener bygget op omkring en bestemt regional dans har en tendens til at eskalere til et mere fysisk, akrobatisk register mod aktens slutning, hvilket er en del af grunden til, at anmelderne så konsekvent beskriver tempoet som højenergisk frem for afmålt. For et publikum, der måske ikke kan genkende hver regional dansestil ved navn, er det ofte netop den konstante fysiske fremdrift, der huskes tydeligst bagefter.
Ild, tåge og sceneteknologi
Devdans produktion læner sig lige så meget op ad teatrets tekniske side som det fysiske: ild-effekter, tåge, simuleret regn, røg samt lagdelt lys- og lyddesign bruges gennem hele showet, ifølge beskrivelser fra bookingpartnere, der har anmeldt produktionen. Kombineret med akrobatikken er effekten tænkt som et moderne teaterspektakel snarere end en neddroslet kulturel forestilling – nyttig kontekst, hvis du forventer noget tættere på en stille landsbydans end et stort arena-show. Det er også værd at vide, før du tager afsted, hvis du har et barn med, som er følsomt over for høje, pludselige effekter eller skarpe lysglimt.
Et cast trænet på tværs af to discipliner
At iscenesætte både traditionel regional dans og cirkus-akrobatik i samme forestilling kræver et ensemble, der er hjemme i begge discipliner, og Devdans eget materiale beskriver et kompagni på mere end 60 performere fra hele Indonesien, som er samlet for at imødekomme netop det behov. Nogle performere beskrives primært som dansere, andre primært som akrobater – men numrene er bygget op til at smelte de to sammen frem for at veksle mellem dem, hvilket i høj grad er det, der adskiller Devdan fra en solodisciplinær danseopvisning. Denne sammensmeltning er også grunden til, at showet kan gå fra en siddende klapsalve-sekvens til en luftakrobatik i silke over hovedet inden for samme få minutter, uden at overgangen føles påtvunget.
Hvorfor hybridformatet fungerer perfekt for førstegangsbesøgende
For en gæst, der ikke allerede kender til indonesisk regionaldans, fungerer akrobatikken som en slags indgangsportal: forestillingen gør showet tilgængeligt og underholdende, selv i de øjeblikke, hvor den specifikke kulturelle reference (et dayak-frierimotiv, en javanesisk kampstilling) ellers ville gå ubemærket hen. Det er en rimelig byttehandel for et enkelt aftenbesøg – mindre dybde i hver enkelt tradition, til gengæld for en produktion, der er bygget til at fastholde et bredt publikums opmærksomhed hele vejen igennem. Hvis du hellere vil se én regional tradition udført på dens egne præmisser, er det en god grund til også at opsøge en dedikeret landsby- eller tempeloptræden andre steder på Bali.